Jagthunde træning

På min træningsplads giver jeg også plads til de hunde, der ikke umiddelbart er i stand til at imødekomme de (nogle gange store) forventninger, de er sat overfor. 
Igennem min mangeårige viden om jagttræning og indlæring, hjælper jeg med at finde andre tilgange og vinkler, din hund har behov for. Og af denne vej skaber vi de rammer, der er nødvendige for at skabe indlæring. 
 

Se også muligheden for at opstarte med en ene undervisning, hvor al fokus er på dig og din hund under "ene undervisning". 

Jeg bor på Vestsjælland (4 km. syd for Mørkøv), hvor jeg har:
(*) indhegnet træningsplads 
(*) 1,5 ha. indhegnet skov
(*) 22 ha. varieret skovterræn inkl. sø 14 km. fra min bolig (i Brorfelde v/ Holbæk)

Kompetent og seriøs eneundervisning og jagttræningskurser med få deltagere på hvert hold, hvilket sikrer dig den bedste, individuelle undervisning.

Foto: Irene Jarnved
Foto: Irene Jarnved
Foto: Irene Jarnved
Foto: Irene Jarnved

Jagttræning - temadage

Tematræninger er en blanding af teori og praktik i de fem timer, kurset varer.
At deltage på disse træninger forudsætter at din hund er min. 12 - 14 mdr. gammel, kan arbejde uden snor uden at stikke af og ikke er udfarende overfor de andre hunde på holdet.

Foto: Irene Jarnved
Foto: Irene Jarnved

Kurset er henvendt til alle racer indenfor hundetyperne: stående hunde, spaniels og retrievere.

Max. 7 deltagende hunde.
Min.alder på hunden er cirka 12 - 14 mdr.

Afholdelse i Brorfelde v/Holbæk.
Adresse og kørselsvejledning oplyses i bekræftelsen på kurset.
Vi træner i 22 ha. skov (granplantage, højskov, ved sø osv.).

Jeg tilpasser den enkelte øvelse til den enkelte hunds træningsniveau. Og jeg vejleder individuelt ift. den enkelte hund og øvelse.

Vi starter med at give info og lidt teori om dagens emner.
Herefter går vi en rundt tur i terrænet og øvelserne opstår afhængigt af terræn, afstande og forstyrrelser. Og hvis det passer til emnerne, har jeg opsat øvelser med launcher, ball dropper, dummyskyder eller "manuel kast" af mig min søde kursusmedhjælper :-).
Omkring kl. 12 holder vi en frokostpause. - og tager en snak om hvordan træningen er gået. Og hvad eftermiddagen bringer.
Vi slutter kurset med en evaluering af hundene samt "lektier" :-).

I frokostpausen har du mulighed for at skifte hund (med nogenlunde samme træningsniveau), hvis du har en hund mere at træne med - og hvis det giver mening for dig.

Foto: Irene Jarnved
Foto: Irene Jarnved

Emnerne til hver kursusgang:
 
Dagens træning indeholder altid, som et naturligt emne, dit egen fokus på heel/hinter/plads og ro imellem øvelserne og når de andre hunde arbejder. 

Og der ud over har jeg planlagt følgende hovedemner fra gang til gang:

DER KOMMER NYE KURSUSDAGE OG -EMNER I LØBET AF JULI MÅNED :-).

Pris for fem timers undervisning: kr. 950,- inkl. moms.

Tilmeld dig via kalenderen - og "bladr" i den indtil du kommer til den måned, du ønsker at tilmelde dig.

Afbudspolitik: Se forsiden til "kurser"

Grundlæggende jagthunde træning

Foto: SJ Foto
Foto: SJ Foto

Max. seks deltagere inkl. hund

Dette hold afholdes med Irene som "hovedtræner" og mine jagtinstruktør elever som medhjælpere. Så hjælpen er hele tiden nær, hvis du har brug for rådgivning.

Vi arbejder med øvelsene:
- heel/hinter
- markering og apportering
- stop
- indkald

Kurset indeholder:

  • 3 x fysisk fremmøde:
Vi arbejder både på hold og individuelt. Når nogle af hundene holder pause i bilen, har ejerne mulighed for at kigge med og lære af hinandens hunde og cases.
  • 1 x online via Zoom:
Dette er en opfølgning imellem de to første træningsgange med vejledning ift. de spørgsmål og trænings ”issue”, den enkelte hundeejer oplever i hjemmetræningen.

Generelt:

  • er egnet til hunde med en minimumsalder på ca. 7 måneder, der er blevet lidt grundtrænet
  • henvender sig til jagthunde af typerne retrievere, spaniels og stående hunde
  • Irene underviser og eleverne på jagtinstruktør uddannelsen er observatører og medhjælpere
  • max. seks hunde på holdet for at sikre høj fokus på den enkelte hunds indlæring
  • fysisk undervisning afholdes i Mørkøv, Vestsjælland – med den sidste undervisningsgang i Brorfelde v/ Holbæk

Dato, tidspunkt og pris:

  • Fysisk undervisning:
lørdage d. 8/8, d. 22/8 og d. 5/9 - fra kl. 10.30 - 13.00
  • Online undervisning:
tirsdag d. 17/8 - fra kl. 18.00 - 19.30

Pris for 9 timers undervisning: kr. 1.350,- inkl. moms